Udbyder: Betfair
Dato: 24. januar, 2016 21:05
Kamp: Denver Broncos-New England Patriots
Spiltype: Danny Amendola over 32,5 yards
Udfald: Danny Amendola over 32,5 yards
Odds: 1.85
Status: Vundet
Danny Amendola ender med rimelig sandsynlighed med at være en større del af New Englands planer til opgøret mod Denver, end han var det i sidste uge mod Kansas City.
New England (læs: guruen Bill Belichick) er gode til at angribe modstanderne dér, hvor det gør ondt, og det vil det gøre på Denvers kasteforsvar i midten af banen. Her skal Chris Harris (slot cornerback) forsvare, og det kommer næppe til at gå ret godt.
Chris Harris døjer nemlig med en skulderskade, og det var synligt sidste uge mod Pittsburgh, hvor han ifølge Pro Football Focus opgav 122 yards til Roethlisbergers ellers svækkede angreb. Cheftræner Gary Kubiak har ifølge Rotoworld.com sagt, at Harris spiller ‘med en arm’.
Det tegner godt for Danny Amendola, som med stor sandsynlighed kommer til at bevæge sig rundt over for Chris Harris størstedelen af opgøret. Amendola greb ganske vist blot to bolde for 18 yards mod Kansas City, men det vil ikke overraske, hvis han får bolden en del mere mod Denver.
Det taler desuden for dette spil, at New England formentlig igen kommer til at kaste en masse hurtige, korte kast. Tom Brady forsøgte sig gennem luften 42 gange mod Kansas City, så Amendola skal ikke skaffe mange yards mod en handicappet eller i hvert fald svækket Chris Harris/reserve.
Hvis du nu sidder og tænker, hvorfor Denver ikke bare sætter to mand ind for at forsvare i slotten – det inderste af banen, så kan det spørgsmål besvares med fem ord: Rob Gronkowski og Julian Edelman.
Hvis Denver sætter to mand over for Amendola, så bliver det ét stort tag-selv-bord for ligaens bedste tight end og en af de bedste receivers. Det sker med andre ord ikke.
Jeg tror, at bookmakerne undervurderer Amendolas chancer for en god kamp ved at give ham den relativt lave linje – bliver han som forventet en større del af New Englands kasteangreb, så skal der ikke meget til, før han runder de 32,5 yards.
Spilbar til: 1.75