Udbyder: Unibet
Dato: 16. januar, 2016 16:00
Kamp: Newcastle - West Ham
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 2,5 mål
Odds: 2.00
Status: Vundet
West Ham har lidt i skyggen af de øvrige overraskelser sneget sig op på en femteplads i tabellen. Det er ganske godt gået, for man har nemlig været hårdt ramt af skader i løbet af sæsonen, men man har en taktisk dygtig manager i Slaven Bilic, som har omstillet sig ud fra de udfordringer, man har været udsat for.
Da stort set alle de offensive folk var ude, spillede man med stor sikring af bagkæden og hentede flere uafgjorte kampe hjem på den konto, mens man nu igen er begyndt at vise, hvilke store offensive kvaliteter, der er i holdet.
Ikke mindst i Dmitri Payet, som har været fremragende både i åbent spil og ikke mindst på dødbolde. Desværre har han på grund af skader kun været med i 13 af sæsonens kampe fra start, men i de 13 kampe er det kun på udebane mod Watford, at West Ham ikke fik scoret, og i den kamp blev man endda ramt af et rødt kort.
Hans betydning var til at få øje på sidst i Bournemouth, da han med et fremragende frispark fik udlignet værternes føring, og sat West Ham i gang.
Værd at bemærke er det også, at ni af de 13 kampe med Payet er endt med tre mål eller mere, og det passer også meget godt med det indtryk, man har, når man ser West Ham spille med ham – nemlig at man har langt mere at byde ind med offensivt og risikerer mere.
Her gælder det et Newcastle-hold, som også er langt bedre til at angribe end til at forsvare. Det beviste man senest imod Manchester United, og specielt hjemme på St. James Park spiller man offensivt til. Faktisk har der været 3,10 mål i snit i holdets hjemmekampe i denne sæson, hvor seks ud af 11 er endt med ”over 2,5 mål”.
En kamp mod West Ham må trods alt være en af dem, som Newcastle vil gå efter at vinde, og det bør åbne op for en chancerig fodboldkamp, da West Ham er yderst giftige på omstillingerne, når Dmitri Payet er med.
Det taler imod spillet, at West Ham må undvære Andy Carroll endnu engang ligesom også Manuel Lanzini er ude, men modsat virker Enner Valencia til at være kommet sig helt oven på den lange skadespause, hvilket så er en fordel for spillet. Newcastle har til kampen købt Henri Saivet og Jonjo Shelvey, som begge er midtbanespillere, men som slet ikke er uefne foran mål, så det skal kun tale for dette spil.
Ellers har man en relativt lang skadesliste, men det er mest breddespillere – kun Tim Krul ville af de skadede spillere være at finde i startopstillingen. Alt taget i betragtning, virker det som en flot pris på tre mål eller mere i denne kamp.
England Premier League
Spilbar til 1,85