Udbyder: Bet365
Dato: 7. december, 2015 19:00
Kamp: Aalborg BK - Viborg FF
Spiltype: 1X2
Udfald: 1
Odds: 1.73
Status: Vundet
Årets sidste mandagskamp i Superligaen spilles på Aalborg Stadion. Formstærke AaB tager på hjemmebane imod de også formstærke midtjyder fra Viborg. I hvad jeg godt kunne forestille mig blive en seværdig kamp, så synes jeg at oddset skal være interessant på hjemmesejren.
Man kan argumentere for at AaB har været det bedste hold i Superligaen i anden halvdel af efterårssæsonen. Med syv sejre i de seneste ni kampe, heraf flere overbevisende på hjemmebanen, har de i den grad spillet sig ind i guldkampen. FCK havde en fremragende periode inden landsholdspausen, men skuffede fælt senest mod Viborg (og fik FCM-kampen aflyst i #gormstormgate) – mens AaB har holdt kadencen med to spillemæssigt flotte sejre over Randers og senest ude mod Brøndby.
Viborg har været en positiv overraskelse i de seneste runder. Man fik en yderst fortjent sejr mod en potentiel nedrykningskonkurrent i AGF, mens man runden forinden også kunne have snuppet alle 3 point mod FCK i Telia Parken. Det glædelige for Viborg er at Deblé synes at have fundet niveauet oppe foran, mens midterforsvaret og Jeppe Grønning på midtbanen rydder rigtig godt op. Curth og Kamper er i øvrigt også ved at finde deres anden ungdom. Viborg har hentet 10 point i de seneste 5 kampe, hvilket faktisk er rigtig fint for et hold af deres formåen, som tilmed er styret af Johnny Mølby.
Viborg kan være et farligt bekendtskab her. De har midlerne til at drille et AaB-hold, man tidligere i sæsonen har set have et meget lavt bundniveau. Men efter en overbevisende præstation i Brøndby i går er jeg måske lidt mindre bekymret på AaBs vegne. At Frederik Børsting har karantæne gør heller ikke så meget, da Kasper Risgård kommer tilbage fra endt karantæne; en langt større plus end Børstings minus. Det skubber formentlig Jönsson ud på kanten. Det var tilmed ikke super heldigt for AaB, at Kasper Pedersen under opvarmningen i Brøndby gik ud med en skade, men Jakob Blåbjerg og i særdeleshed Gilli Rolantsson gjorde det fremragende i 4-back kæden som erstatning. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at AaBs offensive backer stadfæstede sejren i går mod Johan Larsson og Riza Durmisi på Brøndby-backerne som gang på gang blev fanget for langt oppe på banen eller snorksov i forsvaret. Viborg er uden karantæner – og umiddelbart også skader.
Jeg synes prisen er overraskende høj på en hjemmesejr til aalborgenserne, som har fejet al modstand af banen i de seneste 4 hjemmekampe – og vist Superligaens højeste topniveau. Viborg er som sagt også inde i en god periode, men set på priser for både AaBs hjemmekampe og Viborgs udekampe, ja så synes jeg faktisk at knap 1,80 x pengene er for højt. For to runder siden stod FCK i 1,50 hjemme mod Viborg – undertegnede har AaB som et dårligere hold, nuvel, men i nuværende forfatning skal man nok ikke være meget mere end 15 øre dårligere.
Spilbar ned i 1,65.