Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 14. november, 2015 20:45
Kamp: Sverige - Danmark
Spiltype: Resultat 1. halvleg
Udfald: 0-0 efter 1. halvleg
Odds: 2.45
Status: Tabt

Hvis man skal presse citronen helt, skal man huske at vælge væddemålet resultat efter 1. halvleg i stedet for over/under-spillet i 1. halvleg.

Målfattig kamp i vente

Danmark har holdt nullet mod Sverige i de seneste fem indbyrdes opgør. Fem opgør der heller ikke indeholdte mange mål. De seneste fem nationale naboopgør er gået under 2.5 mål, fire af dem under 1.5 mål og en enkelt endte uden scoringer. Intet tyder på, at det bliver anderledes denne gang, når rivalerne mødes på Friends Arena i Solna ved Stockholm.

F.C. Københavns stopper Mikael Antonsson har bl.a. udtalt, at der helt sikkert ikke kommer mange mål i kampene mod Danmark. Desuden har Krasnodars forsvarsspiller Andreas Granqvist påpeget, at det er af helt afgørende betydning, at Sverige holder nullet i første møde. 0-0 er ifølge svenskerne et acceptabelt resultat.

Begge hold er karakteriseret ved at være stærke kollektive størrelser, hvor Danmark har mere kvalitet spiller for spiller, og hvor Sverige har x-faktoren i Zlatan. Det er to mandskaber med en ekstrem taktisk agenda i kampe som de her, og det vil højst sandsynligt blive tilfældet igen. Vi skal derfor kigge i retning af underspillene i denne kamp, og jeg mener, der bl.a. ligger fin værdi i 0-0 ved pausen.

Danmark har svært ved at score

Danmark formåede i de afsluttende kampe i EM-kvalen hverken at score mod Albanien, Armenien eller Portugal. Og vi skulle frem til de døende minutter i testkampen mod Frankrig, før Sviatchenko fandt vejen til netmaskerne. Det er 360 minutter uden scoringer for det danske landshold. Det er alarmerende ringe, og Danmark skal glæde sig over deres gode tag på svenskerne. Denne scoringskrise vil sandsynligvis betyde, at Danmark indledningsvis og måske endda langt hen i kampen har en stram defensiv tilgang. Og så fortæller de seneste kampe naturligvis også, at danskerne har svært at score. Dette kombineret med svenskernes syn på kampen, hvor 0-0 er acceptabelt, forestiller jeg mig en stille start uden mål.

Zlatan Ibrahimovic har aldrig scoret mod Danmark

Danmark har som regel godt styr på Zlatan, og det bliver kun endnu bedre for danskerne, hvis Simon Kjær er til rådighed. Det er i skrivende stund ikke helt sikkert, da hans kone er tæt på at føde. Morten Olsen forventer dog, at stopperen bliver klar til kampen. Han er specialist i at holde styr på typer som Zlatan, som unægteligt er nøglen for Sverige.

08.09.2014 er den seneste landskamp for Zlatan, hvor han spillede og ikke scorede i en landskamp, hvor Sverige kom på tavlen. Her leverede han dog assist til Zengin i 1-1-kampen mod Østrig. Han er ekstremt afgørende for Sverige, og han er også brandvarm for PSG i øjeblikket med ni ligamål i otte kampe i Ligue 1. På landsholdet scorer han over hveranden kamp og har tilmed lige modtaget mere national hæder med “Guldbollen” (Sveriges bedste fodboldspiller) for 10. gang.

Lad os rende Sveriges seneste 14 kampe igennem:

2-0 over Moldova (Zlatan 1 mål), 2-0 over Liechtenstein (Zlatan 1 mål), 1-4 mod Østrig (Zlatan 1 mål), 0-1 mod Rusland, 3-1 over Montenegro (Zlatan 2 mål), 0-0 med Norge, 3-1 over Iran (Zlatan 1 mål), 2-0 over Moldova (Zlatan 2 mål), 0-1 mod Finland, 2-0 over Elfenbenskysten (Zlatan ikke med), o-1 mod Frankrig, 1-1 med Montenegro (Zlatan 1 mål), 2-0 over Liechtenstein (Zlatan på bænken hele kampen), 1-1 Rusland (Zlatan på bænken hele kampen) og 1-1 med Østrig (seneste kamp Sverige scorer i, hvor Zlatan ikke er målscorer – det er over et år siden) .

Konklusion

Kan Danmark holde Zlatan i stram snor, så har de taget et vigtigt skridt mod EM i Frankrig. Tendensen i de seneste kampe indikerer, at det kan de. Ydermere har Danmark generelt et fint tag på svenskerne og har holdt dem fra scoringer i over 450 minutter. Omvendt har Danmark svært ved at score i øjeblikket, hvilket deres ene fuldtræffer i de seneste fire kampe er bevis på. Det er tvivlsomt, at nogle af holdene vil spille chancebetonet i starten af kampen. Selve rivaliseringen og betydningen af kampene vil afføde forsigtig fodbold. Prisen på under 2.5 mål er noget lav, men den virker helt oplagt, men hvis man vil prøve et højere odds, anbefaler jeg i stedet, at der ikke falder nogle mål i første halvleg til 2.45, hvilket er en rigtig flot pris i mine øjne.

EM-kval (første kamp)

Spilbar ned til 2.25