Udbyder: Bet365
Dato: 9. november, 2015 2:30
Kamp: Dallas Cowboys - Philadelphia Eagles
Spiltype: Under 44 points
Odds: 1.9
Status: Tabt
Forslag: Under 44,5 points.
Monday Night Football mellem Dallas og Philadelphia ligner et opgør med få point.
Dallas’ angreb er et stort rod uden startende quarterback Tony Romo. Matt Cassel, der kommer til at starte dette opgør, er tredjevalg og en forfærdelig backup. Seneste opgør mod Seattle ramte han kun en receiver på 13 ud af 25 kast, og selvom det også siger noget om Seattles stærke forsvar, fortæller det så sandelig historien om en ringe quarterback uden kemi med sine receivers.
Apropos receivers, så kæmper Dallas’ absolutte stjerne, Dez Bryant, fortsat for at blive sin skade kvit. Bryant er en af NFLs bedste receivere, men det kommer vi næppe til at se i denne spilleuge. Det skulle da kun være, fordi Philadelphias forsvar har tilladt en del yards til modstandernes bedste receiver, men jeg tror simpelthen ikke nok på Matt Cassels evner.
Philadelphia quarterback Sam Bradford har mere potentiale i sine beslutninger uden at være blandt eliten. I week 2 mod Dallas (Dallas vandt med 20-10) kastede Bradford tre interceptions, og det var uden defensive end Greg Hardy på banen for Dallas – Hardy er med i denne kamp, og til det er der kun at sige: Stakkels Sam Bradford. Dallas’ forsvar spiller god fodbold og har siden sin byeweek i uge seks holdt New York Giants og Seattle til i alt 40 point.
Efter at have hvilet sig i sidste runde kommer Philadelphia friske til det her opgør, hvilket taler en smule imod spillet, men forsvaret imponerer ved at være nummer tre mod løbet og nummer syv mod kastet (Kilde: Football Outsiders), og linebacker Kiko Alonso ventes tilbage til dette opgør. Alonso er en topspiller.
Det er svært at se dette blive en shootout.
Spilbar til: 1.75
Opdateret: Unibet giver odds 1.92.