Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 13. september, 2015 15:00
Kamp: FC Vestsjælland - Næstved
Spiltype: 1X2
Udfald: X
Odds: 3,75
Status: Tabt

Sydsjællandsk lokalopgør på Harboe Arena, når FC Vestsjælland hjemme tager imod Næstved. Det er samtidig et opgør mellem de to nederstplacerede i 1. Division.

FC Vestsjælland er kommet decideret elendigt fra start, men søger forbedringerne under ny træner Michael Hemmingsen. Over tid skal der være niveauforskel på FCV og Næstved, så FC Vestsjælland er retmæssige favoritter, men FCV er stadig en syg patient p.t.. 3,75 på det uafgjorte resultat er alt for meget i et opgør, der dufter tæt og nok også målfattigt. Bet365 vil gerne ligge sig +0,25 øre over resten af markedet på det uafgjorte resultat, så vi har markedsværdi med os og det skal vi udnytte (limits i øvrigt ganske fine).

FC Vestsjælland har på papiret en ganske fornuftig trup, men udstrålingen blandt holdets nøglespillere i interviews m.m. afspejler et hold i en dyb krise. Man var nok uheldige mod Køge i seneste kamp, hvor man taber 2-1 på to sene dødboldsscoringer; det skal dog med, at FCV faldt helt sammen efter 1-1 målet og glemte fuldstændig at dække op de sidste 10 minutter af kampen. Så taber man også. Et bundholds lod. Man har været totalt overmatchet i kvalitet og spilleglæde i de fleste kampe i denne sæson. Selvom der er kommet ny træner ind i Carsten Hemmingsen betyder det ikke nødvendigvis at FCV vil leve op til sit reelle niveau i løbet af kort tid; Hemmingsen spiller typisk enormt primitivt og defensivt organiseret. Kombinerer man trænerfilosofien med det faktum at FCV ikke har en ret stærk offensiv på hverken papir eller i praksis, så er det bare svært at se FCV lave +2 mål i en kamp, hvor Næstved ikke nødvendigvis kommer med et kæmpe offensivt antilleri, men i hvert fald gerne pakker sig for et enkelt point.

Værd at nævne er også at FC Vestsjælland mangler sit normale midterforsvar med “Molle” og Bozga til karantæne, så defensivt ser det også svækket ud – og det åbner muligheden for Næstved, der ikke ser ud til at være ramt af afgørende karantæner eller skader.

Det er i øvrigt værd at nævne at FC Vestsjælland har spillet 3 hjemmekampe i år – alle tre er endt uafgjorte. Især de to 0-0 kampe mod Fredericia og Roskilde har relevans, da denne kamps udvikling godt kan være sammenlignelig. Selvom både Roskilde og Fredericia er bedre end Næstved var begge holds fremgangsmåde den samme som den, jeg forventer Næstved komme med søndag. Og så giver det ikke meget mening at X’et i snit gav hhv. 3,30 og 3,45 i de to kampe. Næstved er ganske givet et svagere hold, men FCV skal ikke være favoritter til under odds 2,00 mod noget hold som situationen er p.t..

3,75 er i sandhed ren markedsværdi, men selv uden det vil jeg vurdere X’et i denne kamp som over gennemsnitlig. Flot valuespil.

Spilbar ned i 3,50.