Udbyder: Unibet
Dato: 18. august, 2015 20:45
Kamp: Derby - Middlesbrough
Spiltype: 1X2 DNB
Udfald: Middlesbrough (DNB)
Odds: 2.05
Status: No bet
Derby møder Middlesbrough i tredje runde i The Championship, men for Derby bliver det uden to af deres stærkeste midtbanespillere i Craig Bryson og den talentfulde Will Hughes. Begge spillere har pådraget sig skader i første kamp mod Bolton, og de er derfor ude et stykke tid. Det er meget dårlige nyheder for Derby. Sidste sæson spillede Bryson 38 ligakampe og Will Hughes stod for 42 optrædener i The Championship.
Derby har stadig et stærkt kort i Jeff Hendrick, men senest mod Charlton måtte Derby køre med Hanson og Thorne på midtbanen. 19-årige Hanson er normalt forsvarsspiller og aldeles uerfaren på dette niveau. Thorne er 22 år og har heller ikke spillet fast på højt niveau endnu. Det kan være, at Chris Baird bliver rykket fra højre back og op på midtbanen til dette opgør. Uanset hvad står Derby markant svækket over for Middlesbroughs stærke og bundrutinerede midtbane.
Derby har spillet uafgjort i deres to første kampe. 0-0 i premieren mod Bolton og senest 1-1 med Charlton på hjemmebane. Nu spiller de hjemme igen – mod Middlesbrough – som Derby ikke har scoret imod siden 04.12.2013. Boro har slået Derby i de tre seneste kampe med 1-0, 2-0 og 1-0.
Middlesbrough kan stille med præcis samme mandskab, der slog Bolton med 3-0 i weekenden. I premieren måtte Boro nøjes med 0-0 ude mod Preston, og de mangler fortsat forsvarstalentet Gibson, men stiller stærkt med Ayala og Kalas som stoppere.
Der er stadig en acceptabel pris på Boro-sejr, hvor man får pengene retur ved uafgjort. De får store problemer med at vinde midtbanen mod Boro, selvom de spiller på hjemmebane, og taber de slaget der, så får de heller ikke maksimalt udbytte af kampen.
Championship
Spilbar til 1.95