Udbyder: Bet365
Dato: 15. august, 2015 18:30
Kamp: FC Vestsjælland - FC Fredericia
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: 2 (+0,5)
Odds: 1,67
Status: Vundet
FC Vestsjælland tager hjemme imod FC Fredericia på Harboe Arena, Slagelse. I sidste sæson var FC Vestsjælland i Superligaen, mens Fredericia rodede rundt i bunden af 1. division. Med det in mente lyder odds 1,67 på udebanepoint ikke af meget, men der er løbet meget vand under broen siden, og det udnytter vi.
FC Vestsjælland oplevede en stor spillerflugt efter nedrykningen fra Superligaen til 1. division. Da jeg i åbningsrunden af 1. division anbefalede et spil på Silkeborg over FC Vestsjælland, skrev jeg følgende om situationen i Slagelse: “Hvor Silkeborgs ledelse og trup virker afklaret med 1. Divisionsfodbold er det nok stadig ikke feset ind i FC Vestsjælland endnu. Siden 33. spillerunde i Superligaen har vestsjællænderne sagt farvel til Jonas Thomsen, Oliver Lund, Jan Kristiansen, Jukka Raitala, Michael Lumb, Dennis Sørensen, Osama Akharraz, Eggert Jonsson og Rasmus Festersen. Vi snakker ni spillere, hvor alle som minimum var et aktiv i Superliga-truppen. Faktisk ville hele seks af spillerne starte inde på det stærkeste mulige hold som FCV ville kunne sætte i Superligaen sidste sæson. Det er en alvorlig streg i regningen at mangle ni bærende spillere – især når man kun har hentet to spillere ind. En ukendt ung forsvarsspiller fra Varde og ”Molle” fra Horsens. Dumpekarakterer til FCVs sommertransfervindue.”
Siden da har FCV i tre kampe vist sig at være i absolut elendig forfatning. Fortjent nederlag til Silkeborg, på glatis hjemme mod Vejle og senest en kummerlig præstation ude mod Skive (som ikke rangerer ret højt i min divisionsranking). De har ganske vist scoret 4 mål, men de er scoret på to straffespark og på to mål fra forsvarsspilleren Jean-Claude Bozga. Jeg køber gerne præmissen om at de er et bedre hold end de første tre kampes resultater, men som moralen og niveauet er nu, så skal de ikke nødvendigvis være bedre end nogen som helst andre i 1. division. At de har købt Younes Felfel i FCK signalerer muligvis at FC Vestsjælland stadig kan spille med lidt muskler, men jeg anser ikke Felfel som en direkte forstærkning fra dag 1 og derfor får han ingen respekt i min chancevurdering.
FC Fredericia er i anderledes god forfatning. De er startet sæsonen stærkt med syv point i tre kampe, to overbevisende præstationer på hjemmebane og et fint udebanepoint mod Vejle. De har måske en af Divisionens bedste trænere i Ove Pedersen – tilmed en mand, der har et indgående kendskab til FCV – og de har oprustet spillertruppen markant bl.a. med udenlandske tilføjelser, der umiddelbart ligner direkte forstærkninger i Fredericia-truppen og i 1. Division generelt. Tilgangen af Nicholas Gottfredsen, Dennis Høegh, Matej Podstavek, Niels Letort og Mikkel Knudsen er gået direkte ind i start-11’eren, mens Admir Catovic og Oliver Feldballe endnu ikke har slået til – dog er de to navne interessante profiler, der med tiden bør være gode nok til at slå til. I forhold til de afgange man har haft over sommeren føler jeg at Fredericia er godt rustet; Marc Pedersen er smuttet til SønderjyskE, Jesper Christiansen er stoppet, mens kulturbærer Jacob Thychosen er stoppet.
Af skader og karantæner er jeg ikke oplyst om noget af nævneværdig karakter hos Fredericia. Ove P. sparede spillere i gårsdagens pokalkamp mod Næsby og vandt alligevel overbevisende 6-0. FC Vestsjælland stillede med 7-8 faste startere (muligvis for at tanke selvtillid) og slog Sakskøbing 4-0. Jeg er ikke oplyst om afgørende skader hos Vestsjælland, men et rødt kort for anden kamp i træk, denne gang til Morten ‘Molle’ Rasmussen, betyder at man for tredje kamp i træk skal rotere i forsvaret og det er selvsagt et minus.
Rapporter fra Skive – FC Vestsjælland kampen beretter om et frustreret FC Vestsjælland-hold, der brokkede sig internt og over ubetydelige ting i kampen. Det er ikke ret sunde tegn i en smal trup, der i øvrigt knap kan stille 16 mand. Moralen har nok ikke været god siden FCV-Kurt lukkede pengekassen i, og sulten kan måske være svær at stille for de tidligere Superliga-spillere. Jeg medgiver gerne at FCV på dagen og papiret er et bedre hold end Fredericia, men under givne omstændigheder kan jeg ikke komme udenom en fin værdi på udeholdet, som virker i anderledes balanceret stand og som kommer fra to gode præstationer på hjemmebane. Jeg er sikker på at Ove P. kan lugte blod i sin tidligere klub og hvis først Fredericia kommer på tavlen har jeg svært ved at se Vestsjælland score to gange.
Spilbar ned til 1,55.