Sportsgren: Cykling
Udbyder: Bet365
Dato: 2. august, 2015 14:32
Kamp: Polen Rundt
Spiltype: H2H
Udfald: Ewan over Lobato
Odds: 1,83
Status: Vundet

Ewan over Lobato
Søndag begynder Polen rundt, hvilket er et af opvarmningsløbene til dette års Vuelta. Løbets første fire etaper er primært sprinteretaper, hvorefter der er to kuperede etaper og en afsluttende enkelstart, hvor løbet formentlig skal afgøres. Første etape foregår på en relativt let rundstrækning, men hvor de sidste to kilometer er ganske tekniske og et godt lead-out er afgørende her.

Læg mærke til navnet Caleb Ewan, der indenfor de næste år formentlig vil køre med blandt de bedste i massespurterne. På Orica tror de rigtigt meget på ham, og han har allerede 10 sejre i år. På en teknisk afslutning som denne har han en rigtigt godt hold, hvor især Lancaster kan vise sig yderst værdifuld.

Lobato er en rigtigt hurtig herre, der som nævnt flere gange under Giroen gør sig rigtigt godt på lettere kuperede afslutninger, mens han modsat har det rigtigt svært i positionskampene. For at være positioneret rigtigt har man brug for et stærkt hold, men Movistar har flere af favoritterne til det samlede klassement, og derfor kan han ikke forvente megen hjælp, og bør ikke blande sig i nærheden af top 5, i modsætning til sin konkurrent i denne duel.

Spilbar til 1,70