Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 18. juni, 2015 19:30
Kamp: Lund - Landskrona
Spiltype: Handicap
Udfald: Landskrona vinder med mindst to mål
Odds: 2.28
Status: Vundet

Lund gennemgik en større tur i spillerkarussellen i løbet af vinterpausen, hvor mere eller mindre samtlige af holdets profiler skiftede til større klubber. Klubben satsede på, at et ungt kuld skulle danne “Det Nye Lund”, men sandheden har været, at Lund har været milevidt fra at holde et niveau, som sikrer holdet en ny sæson i den tredjebedste svenske række.

Fire point ud af 30 mulige og en forsmædelig målscore på 6-30 er facit efter ti spillerunder, og pilen peger i den grad nedad med fem nederlag på stribe og en pinlig målscore på 1-19, blandt andet skabt af et nederlag på 0-8 (!) mod bundholdskollegerne fra Halmia.

Senest var man ved at levere den store overraskelse, da man i overtiden havde 0-0 ude mod Kristianstad, men på noget nær kampens sidste spark scorede KFF til 1-0 og gav dermed det kriseramte Lund-hold endnu et hak i tuden. Lund stillede med blot 14 spillere til kampen, og trupsituationen er næppe blevet bedre med blot 72 timers restitution.

Lund har ikke været gode til at spille kampe med korte mellemrum. De to gange, hvor holdet har haft under en uges hvile mellem kampene har man tabt 0-2 mod Öster og 0-5 mod Örgryte, og risikoen for sammenfald bør være stor mod et Landskrona-hold i klar bedring.

Efter en elendig start på sæsonen har Landskrona hentet 10 point i de sidste fem kampe. Holdet virker til at have det klart bedst med at spille på fremmed græs, hvor holdet ikke skal skabe kampene i nær så høj grad som på hjemmebane. I hvert fald er 10 af 11 point i sæsonen kommet på udebane. Sidste sæsons topscorer, Andrew Stadler, er også kommet i gang med tre mål i sine sidste fem kampe efter slet ikke at have scoret i sine første fem optrædener, og han bliver lidt af en mundfuld for Lunds forsvar.

Landskrona virker til at have fundet melodien, mens Lund kun synker dybere. Taber Lund her bliver det næppe i en tæt affære, så flot værdi i handicap-sejr til udeholdet.

Sverige, Division 1 Södra
Spilbar til odds 2,00