Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Danske Spil
Dato: 24. maj, 2015 15:30
Kamp: Parma - Verona
Spiltype: Mål i 1. halvleg
Udfald: Begge hold scorer i 1. halvleg
Odds: 3.40
Status: Vundet

Rendyrket sommerkamp i vente i Parma, hvor den står på Serie A-bold for sidste gang i en rum tid. Gæsterne har intet at spille for udover en topscorertitel til aldrende Luca Toni, som sikkert vil være i høj kurs.

Parma har spillet friskt til i de sidste par kampe, måske også lidt for offensivt med tanke på, at man har lukket 13 mål ind i de sidste fire spillerunder. Bevares, kompetent modstand fra Napoli, Fiorentina og Lazio, men fire mål lukket ind mod Cagliari er ikke just imponerende.

Verona halter på ingen måde efter hvad angår offensiv fodbold. Holdet er mest scorende blandt de nederste ni hold i Serie A, blandt andet fordi veteranen Luca Toni nærmer sig en ny fantomsæson med 20 scoringer. Toni scorede 20 gange i 2013/14-sæsonen og er noteret for 19 fuldtræffere to spillerunder før tid – kun en enkelt mindre end førende Carlos Tevez fra Juventus.

Med tanke på, at Verona intet større har at spille for i Serie A burde man forvente en offensiv tilgang i Parma i jagten på et par lette scoringer til Toni. Tilsæt Parmas sidste mulighed for at give tilskuerne på Ennio Tardini en succesoplevelse, og vi bør få offensiv fodbold fra første fløjt.

Synes, langt over tre gange pengene på, at begge hold scorer i 1. halvleg er pænt. Den er gået i tre af Veronas sidste fem kampe, mens Parma godt nok har været ganske robuste på eget græs i store dele af foråret, men virker til at slippe håndbremsen nu. I sidste hjemmekamp mod Napoli var “Begge hold scorer”-udfaldet hjemme efter 28 minutter – gå efter gentagelsen søndag eftermiddag.