Udbyder: Unibet
Dato: 6. maj, 2015 15:00
Kamp: Torino - Empoli
Spiltype: 1X2
Udfald: Torino
Odds: 1.85
Status: Tabt
Torino (9) har tydelige motivationsgrunde i denne kamp fra 34. spillerunde i Serie A. Norditalienerne har denne kamp til gode i forhold til de direkte modstandere i feltet om europæisk fodbold. Henter Torino tre point, så tangerer de Sampdoria på sjettepladsen, og den plads er adgangsgivende til europæisk fodbold, da Lazio og Juventus har sikret sig deltagelse i Europa næste sæson. Desuden vil en sejr også bringe Torino et enkelt point efter Fiorentina på femtepladsen.
Empoli (15) har 14 point ned til nedrykningsstregen, og overlevelsen er derfor sikret. De har netop slået Napoli med 4-2 på hjemmebane, men de er ikke ligeså stærke, når de forlader hjemmebanen Carlo Castellani. Udebanestatistikken lyder 1-10-5. De har dog trods alt kun tabt fem udebanekampe, hvilket kun Inter, Lazio, Roma og Juventus har gjort bedre. Det skal man have for øje, inden man sætter sit spil, men 13 point på fremmed græs er ikke imponerende.
Empoli spillede meget frit i kampen mod Napoli, og hvis de kører samme tilgang til kampen ude mod Torino, så vil det ikke være et ultra kompakt forsvar, Torino skal forsøge at komme bagom. Det vil klart være en fordel for Torino, der har haft lidt problemer med at score på hjemmebane. Eftersom overlevelsen er sikret for Empoli, så vil spillet sandsynligvis blive mere flydende end stift.
Hjemmeholdet kommer fra 2-2 ude mod Palermo, men forrige hjemmekamp slog de Serie A-mastodonten og bysbørnene Juventus med 2-1. Et massivt boost. Det har dog ikke været gennemført imponerende, når man kigger på Torinos hjemmebane i indeværende sæson, hvor de har været stærkere defensivt end offensivt. Jeg håber og tror på, at motivationen vil bære dem frem i dette opgør, hvor prisen på 1-tallet afspejler statistikken meget godt, men hvor motivationen bør sænke prisen en smule på hjemmesejren.
Torino er uden 34-årige Vives (25+1) på midtbanen. Han er i straffeboksen. Ingen nævneværdige skader.
Empoli må mangle den målfarlige forsvarsspiller Tonelli (26+5), der afsoner karantæne. Ingen nævneværdige skader.
Serie A
Spilbar til 1.75