Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Tipico
Dato: 8. april, 2015 13:18
Kamp: Sao Bernardo - Marilia
Spiltype: Handicap (0-2)
Udfald: Sao Bernardo (0-2) 1-tal
Odds: 3.00
Status: Vundet

Du spiller for et bundhold, der har fået to point i 14 kampe. Dit hold har endnu ikke scoret på udebane. I har ikke fået løn for marts måned, og nu venter seks timers bustur på 500 kilometer til Sao Paulo, hvor I skal møde et topmotiveret hjemmehold. Og nåh ja – I har en markspiller og en målmand på bænken.

Det lyder måske som en dårlig joke, men ikke desto mindre er historien for oven 100 procent sand. Den lille klub AC Marilia er tæt på opløsning efter en økonomisk deroute, der har forårsaget en mindre spillerflugt. Læg dertil, at man fik hele tre spillere i karantæneboksen efter hjemmebanenederlaget til Ituano i påsken plus et par skader, så er situationen så grel for træner Bruno Quadros, at der kun sidder 13 spillere i den bus, der bevæger sig den lange vej ind mod Sao Paulos centrum her til morgen, hvoraf to af disse er målmænd.

Marilia-holdet har tabt rub og stub af kampe på udebane uden at score en eneste gang, og det er svært at se tendensen vende i nat dansk tid. Man møder et Sao Bernardo-hold i kraftig forbedring, som har hentet syv point i de sidste tre kampe – senest med flot 4-1 sejr på udebane over Linense på fire scoringer af angriberen Henan, der med garanti nok skal skabe problemer for gæsternes forsvar. Sao Bernardo skal bruge en sejr for at være helt sikre på også at spille i Paulista 1-turneringen til næste forår.

Sao Bernardos hold er ekstremt rutineret, hvor otte af holdets 10 spillere med mest spilletid i forårsturneringen har erfaring fra Serie A. Marilias hold derimod har primært erfaring fra Serie C og nedefter, og til dagens kamp stiller man med to spillere på 38 og 36 år i startopstillingen i en trup, hvor gennemsnitsalderen er op mod 30 år. Der er med andre ord ikke tale om sultne, unge spillere, men derimod den diametrale modsætning.

Både på fysik, klasse og motivation skal Sao Bernardo være så meget bedre, at vi sagtens kan få dybt ydmygende cifre at se. Her er der gigantisk værdi over hele linjen – jeg vælger en hård handicap-linje, hvor hjemmeholdet skal vinde med mindst tre mål i stedet for bare at spille Sao Bernardo til at vinde med almindeligt handicap (0-1), da risikoen for sammenstyrtning hos Marilia skal være meget stor.

Brasilien, Paulista
Spilbar ned til odds 1,90 (!)
Kampstart 03:00 natten til torsdag