Udbyder: Betsafe
Dato: 4. april, 2015 23:03
Kamp: Ergotelis - Panthrakikos
Spiltype: Match Odds
Udfald: Ergotelis
Odds: 3.30
Status: Vundet
Man skal være varsom med at betræde det græske fodboldmarked. Den økonomisk trængte liga er genstand for en række besynderlige odds-moves for tiden, hvor visse hold virker til ikke at nyde ret stor tillid fra bookmakere og spillere.
Et af disse hold er bundholdet Ergotelis, der ellers har oprustet ganske nydeligt med en række ret prominente navne henover vinteren. Derfor virker det ekstremt besynderligt, at søndagens værter nu skal være klare underdogs på hjemmebane mod et Panthrakikos-hold, der ikke har kunne slå en bule i en blød hat på udebane.
Ergotelis virker til at have et dårligt ry hængende over sig tilbage fra det tidlige efterår, hvor holdet også var helt og aldeles værgeløse med kun seks point for 10 kampe mellem august og november.
Man ansatte dog Giannis Taousianis som ny cheftræner midtvejs i december, og det er trods alt værd at notere sig, at han i 16 kampe har fået 18 point – et markant bedre pointsnit end inden hans ankomst, hvor Ergotelis blot havde fået syv point i 13 kampe.
Taousianis har også fået et helt andet hold at råde over end det mandskab, der agerede boksebold i efteråret. Sammenligner man holdets sidste ligakamp mod Asteras Tripolis inden landsholdspausen, der endte med et spinkelt 1-2 nederlag, med det hold, der tabte 1-4 hjemme til selvsamme Asteras Tripolis-hold sent i november, er der blot fire spillere fra den udtagne 18-mandstrup, som går igen i begge tilfælde.
På papiret er der tale om et klart stærkere Ergotelis-mandskab i skrivende stund med flere etablerede navne i blandt. Spillere som Esteban Solari og Michael Olaitan scorede 25 gange til sammen i sidste sæsons græske Super League, og til kampen i aften er topscorer Mohammed Youssouf tilbage efter en måneds fravær. Det er værd at bemærke, at Ergotelis i fem kampe uden Youssouf har tabt de fire og kun vundet en enkelt. Samlet set stiller Ergotelis i noget, der minder om absolut stærkeste opstilling, specielt nu hvor problembarnet Angelos Chandi er skadet. Med ham i startopstillingen har man blot hentet otte point i 16 kampe, mens man i 13 kampe uden Chandi står med over dobbelt så mange point, nemlig 17.
Modstanderne fra Panthrakikos har i den grad haft det bedst på eget græs i denne sæson. På eget græs står man med dybt imponerende syv sejre og syv uafgjorte i 14 kampe, mens man på fremmed græs har hentet seks ud af 42 mulige point, hvor tre af pointene kom for nyligt mod konkurstruede OFI Kreta i en kamp, hvor oddsene på Panthrakikos faldt så meget, at man næsten måtte spekulere i urent trav.
Selv i en af de dårligste perioder i sæsonen, nemlig lige inden fyringen af den daværende træner, Pavlos Dermitzakis, fik Ergotelis 0-0 på udebane mod Panthrakikos tilbage i starten af december. Hjemmeholdet har fem kampe tilbage til at hente ni point på holdene over stregen, og i tre af de øvrige fire kampe udover mødet med Panthrakikos møder man hold fra den bedste halvdel af tabellen.
Derfor burde samtlige spillere og ledere i klubben have sat et STORT fedtemærke ud for kampen her i forhold til at få hevet en sejr hjem. Lykkes det ikke er nedrykningen mere eller mindre et faktum, så jeg undrer mig til stadighed over, at Ergotelis skal være underdogs her både målt udfra motivation og egentlig også spiller-for-spiller kontra Panthrakikos-holdet.
Uafgjort batter ikke noget for værterne, så her er det med at gå efter den iskolde og stenhårde værdi i 1-tallet.
Grækenland, Super League
Spilbar til odds 2,70.