Udbyder: Bet365
Dato: 2. februar, 2015 13:11
Kamp: Trebic - Benatky
Spiltype: Match Odds
Udfald: Benatky (inkl. Overtime)
Odds: 2.35
Status: Tabt
Der var stor succes med at tage en tur til den næstbedste tjekkiske hockeyliga forleden, og jeg forsøger mig med et par tips igen i dag.
Som det kan ses på tabellen er Horacka Trebic mere eller mindre sikre på at ende på sjettepladsen, med mindre man gafler seks point mere end Dukla og en målscore, der er 18 mål bedre. Derfor kunne man snildt overveje, om ikke cheftræner Kiri Micka giver flere af profilerne et hvil, eller som minimum får svært ved at motivere sine spillere til at give blod, sved og tårer i en kamp, der ikke betyder det mindste.
Til gengæld er det absolut sidste udkald for Benatky, hvis de vil med i slutspillet. Der er fire point op med seks point at spille om, men til gengæld jagter man både Havirov, Kadan og Litomerice, hvor Havirov og Litomerice møder hinanden i aften (tabellen er ikke opdateret med Havirovs nederlag til Prostejov for flere måneder siden, så de har også spillet 50 kampe).
Benatzky møder agterlanternen fra Rebel Havlickuv i sidste runde, så man skal bruge mindst to point og gerne tre her til aften, hvis slutspilsdrømmen skal holdes i live. Formen er da også aldeles glimrende med fire sejre i de sidste fem kampe, kun tilsmudset af et knebent nederlag på 2-3 efter straffeslag mod ustyrligt formstærke Dukla Jihlava, der har vundet hysteriske 11 kampe på stribe.
Langt mere åben affære i vente her end oddsene antyder.
Ishockey, Tjekkiet, 1. Liga
Spilbar ned til odds 2,00.