Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 23. november, 2014 0:00
Kamp: FCM - AaB
Spiltype: AH over/under
Udfald: Under 3 mål i kampen
Odds: 1.77
Status: Vundet

Jyllands to største og mest succesrige hold de senere år mødes søndag i Herning. Midtjylland har spillet rigtigt flot, og har lagt sig suverænt i spidsen for Superligaen. De har hidtil vundet alle deres hjemmekampe, men har uden tvivl stor respekt for et AaB hold, som man har tabt syv gange til af de seneste ti, og ikke har besejret i mere end to år. Derudover deltager FCM sjældent i deciderede målorgier, og er kun gået over dette spils linje to gange i deres seneste ti superligakampe.
De er til denne kamp uden Petter Anderson, Patrick Banggaard og Kristian Bak, mens Morten Duncan og Jakob Poulsen er tvivlsomme.

En kamp mod rækkens ubestridte førerhold vil indgyde respekt hos et hvert hold, og det er også tilfældet hos AaB. AaB kan dog holde fast i, at de har ligaens bedste defensiv, der blot har lukket 10 mål ind i fjorten kampe. Læg dertil at AaB kun er gået over dette spil én enkelt gang hidtil i superligasæsonen, og ikke har gjort de i de seneste 12 kampe i alle turneringer. AaB har det med at spille målfattige kampe mod de bedste hold.
AaB er uden nye fravær.

Alt i alt synes jeg, at mållinjen til denne kamp er alt for høj. Jeg tror simpelthen, at respekten mellem de to hold er så stor, at vi vil se en kamp der først for alvor åbner sig i anden halvleg, og set i forhold til at ingen af de to hold scorer rigtigt mange mål for tiden, så synes jeg, at AH under 3 mål i kampen, hvor vi får pengene tilbage ved præcis 3 mål, er et fint spil hos Unibet til 1.77.