Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Dato: 5. november, 2014 0:00
Kamp: Brøndby - Skovbakken
Spiltype: Match odds
Udfald: Skovbakken +3
Odds: 1.92
Status: No bet

Kvartfinale i kvindernes landspokalturnering hvor Brøndby og Fortuna Hjørring som altid er favoritter til at vinde både pokalen og ligaen. Og igen i år er de to hold helt suveræne. Medmindre de kommer til at stå overfor hinanden i semifinalen, ligner det en finalekamp mellem de to hold.

Men først skal Brøndby besejre Skovbakken som sammen med KoldingQ og OB er de næstbedste hold efter Brøndby og Fortuna Hjørring. Jeg synes det er et perfekt tidspunkt for Skovbakken at møde Brøndby, da Brøndby på det seneste er gået en smule i stå. I starten af sæsonen vandt man kampene meget overbevisende, men nu her på det seneste har man spillet mange tætte kampe. Man besejrede Skovbakken 0-1 , hvor Skovbakken havde fortjent det ene point, efterfølgende vandt man også kun 0-1 mod OB, og her fortjente OB’erne også meget mere. I weekenden besejrede man oprykkerne Vejle med kun 2-1 og noget tyder på at det ikke kører som det skal hos de blå gule.

Brøndby er fortsat med i Champions League og det har måske noget at sige, de ekstra kampe man spiller. På søndag spiller man 1/8 finale mod Gintra og jeg tror at man allermest har den kamp i tankerne. Kampen mod Skovbakken kunne godt være en af de kampe man bare gerne vil have overstået uden skader og uden at bruge alt for mange kræfter. Jeg havde håbet at Brøndby ville komme med en offentliggørelse af dagens trup mod Skovbakken, og det er grunden til at først kommer med forslaget nu.

Værdien af væddemålet ville selvfølgelig have været højere hvis Brøndby havde sparet et par af deres gode spillere, jeg bliver derfor nødt til at gå ud fra at de stiller i stærkeste. Selvom de stiller i stærkeste tror jeg ikke Brøndby vinder stort her, jeg synes Nordicbets odds på at Skovbakken højest taber med 3 mål er et meget godt spil. Danske Spil har Skovbakken +2 til odds 2.75 , mens Bet365 har asian handicap +3 Skovbakken til odds 1.80 . Jeg synes alle spil er gode, men vælger at anbefale Nordicbets spil.