Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 8. oktober, 2014 18:38
Kamp: Danmark U21 vs Island U21
Spiltype: 1 (asian -1,0)
Udfald: 1 (asian -1,0)
Odds: 1.96
Status: Tabt

Fredag aften skal Danmarks unge drenge i ilden på Nordjyske Arena. Det er den første af 2 playoffkampe kampe, som skal spilles og den samlede vinder går videre til slutrunden til sommer.

Det danske U21 landshold ser mere og mere kompetent ud og troen på egne evner efter en veloverstået kvalifikationsrunde er stor. Her formåede man at vinde 8 ud af 10 kampe og spille 2 uafgjort. Danmark havde glimtvis nogle fremragende kampe, senest med 7-1 sejren over Bulgarien, som også blev spillet på Nordjyske Arena. Det skal dog nævnes, at modstanderne i kvalifikationsgruppen var til at tale med, det var vel reelt set kun Rusland og Slovenien, som havde noget at byde ind med.

Danmark må til kampen undvære Uffe Bech, som ellers har været fast mand, da han er udtaget til A-landsholdet. Han er naturligvis et tab, og man må håbe at Morten Olsen har tænkt sig at benytte sig af ham, da han ellers lige så godt kunne bidrage på U21 holdet i netop disse to kampe.

Samme historie gør sig gældende for Jores Okore.

Islands vej til playoffkampene er ikke helt så overbevisende. De har i deres 8 kampe en record på 5-1-2, hvilket isoleret set er udmærket. Men det bør altså nævnes, at de var i gruppe med Frankrig, Kasakhstan, Armenien og Hviderusland, hvor de 3 sidstnævnte ikke bør være i betragtning til noget som helst i U21 regi. Island endte på andenpladsen efter Frankrig.

To af Islands største profiler er Brøndbys Holmbert Fridjonsson og KR Reykjaviks angriber Emil Atlason. Fridjonsson er kun benyttet sporadisk på Brøndbys hold hidtil og Atlason har scoret 2 mål i 14 kampe i den bedste islandske række.

Danmark er i mine øjne langt stærkere i samtlige rækker. Eksemplificeret ved, at Danmarks målmand David Jensen holder Islands ditto ude i FCN og med profiler som Lucas Andersen, Nicolai Thomsen og Lasse Vigen, så bør Danmark vinde denne kamp.

Jeg ser Danmark som stor favorit til opgøret og ser fin værdi i at spille Danmark til at vinde med mindst to mål. Jeg vælger dog varianten asian -1,0 hos Unibet, da jeg gerne vil gardere mod en spinkel sejr.

(Asian -1,0 betyder, at hvis Danmark vinder med 1 mål, så får vi indskuddet retur.)