Ruten

En tur fra Belgien mod Épernay i champagneregionen i Frankrig. Det er en rute på 215 kilometer, der er pandekageflad indtil 29,5 kilometer fra mål, hvor en udskilning vil opstå. Her skal feltet over fem et halvt stejle bump på vejen.



Côte de Nanteuil-la-Fôret (1,1 km – 6,8%).
Côte d’Hautvillers (900 meter – 10,5%)
Côte de Champillon (1,8 km – 6,6%)
Côte de Mutigny (900 meter, 12,2%)

De fire ovenstående er de hårdeste, mens der med 4,5 km til mål kommer en lille stigning indtil det går ned ad, flader ud og for alvor stiger igen med 500 meter til mål, hvor gennemsnitsprocenten er på 8,0%.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er OKiKWgF_Jtp4w-Q6NavXwC2-kuOuy7gY8XgIIW00TtJg9Dt-94Gt647ljmosg6tiSKl3HNY_jQz0hFfR4__5k-z_KRachQjXE9jN8sqC6u7yv2wR0a5aI40ZcnLCk3Ryl8mlk8Z-



Vejret

Rytterne kan glæde sig over mere tørvejr på tredje etape. De får desuden medvind det meste af vejen sydpå mod Épernay, mens der vil være medvind på Côte de Nanteuil-la-Fôret (1,1 km – 6,8%), inden man drejer ind i sidenvinden og krydser Côte d’Hautvillers (900 meter – 10,5%), mens de sidste to stigninger,  Côte de Champillon (1,8 km – 6,6%) og Côte de Mutigny (900 meter, 12,2%) køres i modvind. Det kan sætte en lille stopper for offensive belgiere som Wellens eller Greg Van Avermaet, der måske ser deres chancer bedre i en stigende spurt efterfølgende.

Favoritter


Jumbo-Visma har førertrøjen, og det tror jeg de er meget glade for. Måske overraskede, det var jeg, da jeg hørte i P3, at de havde vundet stort. Det giver Kruijswijk et god fundament for resten  af løbet, hvilket de vil holde fast i. Ingen af deres ryttere, måske med undtagelse af Van Aert som nok er låst, kan vinde i morgen, men de vil kontrollere etapen.

Matthews for Sunweb bør også se dette som en god mulighed. Han har ikke hastigheden i en boulevardspurt, men han er ganske god på stejle bakker. Rampen kan lidt sammenlignes med en lettere Mur de Huy, som vi kender fra Fleche Wallone, hvor han endte 8’er i år og fik en femteplads sidste år. Den er måske til den hårde side, men han har fokuseret på at blive en bedre rytter i hårdt terræn. Han bør være en kandidat til at vinde.

Sagan er også en af de sprintere, der kan overleve de hårde bakker i morgen. Han lader til at være i god form, alligevel blev han overspurtet af Teunissen på 1. etape, hvor han gik død mod slutningen. Han virker derfor ikke til at være på 100% endnu, men han vil helt sikkert blande sig med fremme. Bora har også mandskabet og rytterne til at holde ham fremme og lukke eventuelle angreb. Jeg tror ikke han får sin første etapesejr i morgen.

Alaphilippe har en fri rolle i løbet, og han har helt sikkert udset denne etape som et mål, inden han med stor sandsynlighed skal jagte diverse udbrydderetaper. Han har vundet Fleche Wallone to år i træk, og må være favoritten på morgendagens etape. Han kørte et fint leadout for Viviani på 1. etape, hvor Asgreen desværre blev låst og ikke kunne hjælpe til, så formen virker intakt efter hans etapesejr i Dauphine.

Valverde forbinder man med disse etaper. Han skuffede dog i Ardennerklassikerne, men med en samlet sejr i La Route d’Occitanie og senest det spanske mesterskab er han den største udfordrer til franskmanden imorgen. Jeg tvivler hvert fald på, at verdensmesteren kommer på Quintana-duty imorgen.

Schachmann har haft en fantastisk sæson for Bora, men spørgsmålet er, hvordan deres taktik lyder imorgen. Jeg vil mene, at han skal være Boras kaptajn i morgen, og Sagan bør hjælpe ham, men det kan meget vel blive anderledes. Tyskeren har hvert fald kørt top 10 de sidste to udgaver af Fleche Wallone, der altid har været en tand for hård til Sagan. Schachmann kunne meget vel også være en af de ryttere, der kører i offensiven i morgen på en af bakkerne, hvorfra hans store motor vil gøre livet svært for dem, der satser på en spurt.

Dan Martin for UAE kører oprindeligt klassement, men han er selv klar over, at han både mangler holdet og de sidste procenter i bjergene til at vinde løbet. Han vandt sidste år en etape på Mûr de Bretagne, hvor han angreb i bunden, et scenarie der sagtens kan lade sig gøre igen. Hans form virker hvertfald god, men han mangler den sidste topfart til at slå Valverde og Alaphillippe på stregen, hvilket de sidste års Ardennerklassikere også viser.

Kwiatkowski har evnerne, men jeg tvivler på han får lov. Skulle han alligevel ligner han en god kandidat til top 5.

POWERRANKING for 3. etape

1) Alaphilippe
2) Valverde
3) Martin
4) Matthews
5) Schachmann