Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 3. januar, 2018 19:15
Kamp: Maritimo - Chaves
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.20
Spilbar ned til: 2.10
Status: Tabt

Odds på Maritimo har været jævnt stigende de sidste par dage og har nu nået et niveau, hvor de er klart spilbare.

Så vidt jeg kan se skyldes odds-bevægelsen i denne kamp mere gode ting hos Chaves, end den skyldes dårlige hos Maritimo. Chaves har to udesejre i træk og en noget forkortet skadesliste og må da også vurderes til at have visse chancer imod det som regel meget defensivt spillende ø-hold.

Men Maritimo har været næsten uhyggeligt hjemmestærke i ligaen sæsonen igennem. Kun Benfica og Estoril har fået point med hjem fra Funchal. Så længe vi kun kigger på hjemmekampe så har Maritimo det bedste forsvar af alle, de tre store medregnet, med kun 0.25 mål lukket ind per hjemmekamp. Så betyder det mindre, at Madeira-holdet ikke scorer særligt mange mål, for hvor paradoksalt det så kan lyde, så er Maritimos chance-udnyttelsesprocent knap 50% bedre end Chaves’ tilsvarende. Med en så solid defensiv og et så effektivt angreb behøver Maritimo ganske enkelt ikke at score mere end tilfældet er.

Ganske vist har Madeira-mandskabet haft nogle lidt besynderlige udfald i resultaterne på det seneste, men det har været pokal- og ligapokalkampe som gennemgående ikke er højt prioriterede hvorfor man nok har sluppet de stramme defensive tøjler lidt. I ligaen er det en anden sag.

Chaves har vundet deres sidste to udekampe i form af to gange 1-0 imod Belenenses og Portimonense, men jeg vil tillade mig at regne begge disse hold som noget svagere end Maritimo og hvis vi skal stille argumentet lidt på hovedet, og det skal vi, så kan Chaves med en lun midterposition spille mere frigjort i stedet for at grave sig ned og prøve at køre det ene point hjem. Det vil givetvis passe Maritimo fint.

Dog er Chaves’ gode defensiv-statistik på det seneste et vægtigt argument imod dette spil. Chaves har kun lukket ét eneste mål ind i deres sidste fire ligakampe. Høj klasse, og det er på ingen måde en given ting, at Maritimo, der jo som angivet ikke scorer ret mange mål, vil have held med at få brudt nordportugisernes stærke forsvar ned. Men til oddset er det en acceptabel risiko. Maritimo har ikke tabt en hjemmekamp i over et år.

Hos Maritimo er venstreback China tvivlsom med en skade, og man må også undvære midterforsvareren Pablo Santos, omend man har flere gode alternativer til denne plads. Chaves har en forkortet skadesliste idet målfætter Ricardo returnerer fra en skadespause ligesom midtbane Melo og forwarden Jordan er klar igen efter skader. På nedsiden er det kun midtbane Thiago Galvao, der fortsat er ude med en skade, og i ugens løb har man også mistet venstreback Ruben Ferreira, der har forladt klubben.

Liga: Portugal Primeira
Spilbar ned til: 2.10